EquiMove v/Marianne Dahl-Jensen

Barfod eller sko

Skal din hest have sko på?

​I mit arbejde som dyrlæge med 100% fokus på hestens bevægelser, ser jeg mange forskellige problemer hos hestene. Jeg bliver tilkaldt, fordi hesten har ondt i ryggen (Rygundersøgelse) , hesten er halt eller urent gående (Halthedsundersøgelse), hesten er blevet uvillig til at gå frem, hesten løber, hesten vil ikke tølte mere (Kiropraktik), hesten slår fra ved anspring, hesten får fejl i springning, hesten vil ikke fanges på fold, hestens gangarter er ikke så gode som tidligere, hesten har ændret adfærd osv. Alle disse ting kan have mange forklaringer. For flere af hestene har der været et langt forløb med nedsat præstation, dyre behandlinger og frustrationer for rytteren/træneren.

Alle de nævnte problemer og mange flere KAN skyldes ømme hove.

Hov med balleforskydning​.

​Hove både med og uden sko kan være ømme.​

For at forstå hvilke problemer, der kan opstå i hestens hov, er det nødvendigt at vide noget om opbygning og funktion.

Opbygning af hoven

Inderst er hestens knogler. Den nederste knogle på billedet er hovbenet, og det ligger inderst i hesten hov.​ I knoglen er der blodkar og nerver.

Røntgenbillede af hesten tå. Nederst ses hovbenet.​​

Her ses en hov og en hov, der er skåret igennem​​.

​Yderst på hoven findes hovkapslen. Hovkapslen er det, vi kan se. Den er dannet af horn og svarer til vores negl. Hovkapslen består af hornvæggen og sålen. Hovkapslen vokser hele tiden. Hornvæggen vokser primært ned fra hestens kronrand, og sålen vokser ud fra væv, der ligger mellem sålen og hovbenet. Mellem hovbenet og hovkapslen er der levende væv med mange nerver. Hovbenet og hornvæggen hænger solidt sammen ved hjælp af lameller. Lamellerne laver en meget stor overflade og forankrer hovkapsel og hovben sammen.

Jeg synes, det er meget fascinerende at tænke på, at denne konstruktion med lameller i hoven kan holde hovbenet på plads inde i hovkapslen, når hesten står, går, løber og springer.

Inderst er hestens knogler. Den nederste knogle på billedet er hovbenet og det ligger inderst i hesten hov.​ I knoglen er der blodkar og nerver.

Røntgenbillede af hesten tå. Nederst ses hovbenet.​​

Her ses en hov og en hov der er skåret igennem​​.

​Yderst på hoven findes hovkapslen. Hovkapslen er det vi kan se. Den er dannet af horn og svarer til vores negl. Hovkapslen består af hornvæggen og sålen. Hovkapslen vokser hele tiden. Hornvæggen vokser primært ned fra hestens kronrand og sålen vokser ud fra væv, der ligger mellem sålen og hovbenet. Mellem hovbenet og hovkapslen er der levende væv med mange nerver. Hovbenet og hornvæggen hænger solidt sammen ved hjælp af lameller. Lamellerne laver en meget stor overflade og forankrer hovkapsel og hovben sammen.

Funktion

Når hesten bevæger sig, sker der en masse ting nede i hoven. Hoven er nemlig ikke bare en stiv klods. Hornvæggen er elastisk og kan udvide sig. Inde i hoven er der blødere, elastiske områder under strålen og bagtil i hoven. De ligger mellem hovbenet og hovkapslen. Når hesten træder ned på hoven, trykkes disse områder sammen. Samtidig udvider hovkapslen sig. Der sker både en ændring af form ved kronranden og ned gennem hele hornvæggen. Især den bagerste del af hoven udvider sig. Herved optages en stor mængde energi, så belastningen på hoven fordeles.

Denne funktion i hoven kaldes hovmekanismen. Den er kun fuldt funktionsdygtig på en velbalanceret og korrekt beskåret hov. Hovmekanismen fungerer optimalt, når hesten er barfodet.

Sko?

Hvorfor så overhovedet tænke på at lægge sko på hesten?

Der kan være mange årsager til, at en hest har behov for at få sko på.

Den allermest almindelige årsag til, at hesten har brug for sko er, at vi bruger dem! Når vi rider, kører og longerer hestene, slides hovene unormalt meget (sammenlignet med heste der går på marken). Hoven slides hele tiden mod underlaget. Når hornet på sålen slides mere, end det kan nå at vokse, kan hesten blive øm. Det sker for en del af vores brugsheste. Når det først er sket, provokeres denne ømhed ved hvert eneste skridt, hesten tager: DET GØR ONDT. Hesten vil derfor prøve at undgå at belaste hovene mere end højst nødvendigt, og det kan give alle mulige former for kompensationer i hestens krop, som nævnt i artiklens start.

 

Nogle hesteejere ved godt, at deres heste er ømsålede og bruger derfor boots ved træning. Det er selvfølgelig en fordel, men er problemet først til stede, beskytter boots kun den ene time, hesten trænes. Resten af tiden provokeres ømheden stadig, for hvert skridt hesten tager.

 

Derfor har rigtig mange af vores brugsheste behov på at få sko på for at beskytte hovene mod det slid, hestens arbejde medfører.

En del dressurryttere, der kun rider på ridebane, tænker, at så har hesten ikke brug for sko. Det kan også være rigtigt, men sandbanerne, især fiberbundene, slider faktisk også meget på hovene.

Du kan selv lave en test på, om din hest er ømsålet

 

  1. Longer din hest i skridt og trav på en ridebane eller andet godt underlag.
  2. Longer din hest på et fast underlag, som sammenkørt grus eller lignende. Longer ikke på asfalt eller fliser, hvor hesten risikerer at falde.
  3. Overvej, om du synes hesten går næsten lige så godt på det faste underlag som på ridebanen, eller om den tripper, spænder, mister gang, falder ind i volten, halter eller andre tegn på ubehag ved at bevæge sig på det faste underlag.
  4. Overvej om DIN hest har brug for sko.
 

Få professionel vejledning om sko, barfod og hovpleje

Individuel rådgivning for din hest

Hos EquiMove vurderes altid individuelt, om din hest har bedst af at gå barfod eller med sko. Vi tager hensyn til hestens brug, underlag, eventuelle skader og trivsel. Ønsker du sparring omkring hove og den bedste løsning for din hest, tilbyder vi faglig rådgivning baseret på mange års erfaring.

DSC06622

Har du spørgsmål eller ønsker du et uforpligtende tilbud?

Kontakt os allerede i dag for kompetent sparring og rådgivning ved din opgave.

30 68 44 94 Send mail