Problemer med mavesår er meget udbredt blandt vores heste. Undersøgelser viser, at omkring 60% af rideheste, op til næsten 100 % af væddeløbsheste og selv mange heste, der ikke arbejder, har mavesår.
Den måde, vi holder heste på, spiller en stor rolle, men selv blandt heste, der lever og fordres hensigtsmæssigt, kan der forekomme mavesår. Hesten er fra naturens side skabt til at græsse mindst 18 timer i døgnet, men også blandt disse heste findes en høj frekvens af mavesår.
Græsning medfører, at der kontinuerligt kommer små mængder føde ned i maven. I hestens mavesæk produceres der hele tiden mavesyre. Når hesten spiser, danner den store mængder spyt, der neutraliserer mavesyren. Desuden danner hestens grovfoder en grød, der modvirker, at mavesyren skvulper rundt i mavesækken.
Når hesten står i længere tid uden at spise, dannes der altså stadigvæk mavesyre. Til gengæld dannes der ikke spyt til at neutralisere syren. Hesten står derfor med en mavesæk uden foder i, men med tynd syreholdig væske. Det øger risikoen for mavesår.
Hesten mavesæk har to forskellige områder indeni. Nederst er den røde del. Den er fyldt med kirtler, der producerer mavesyre, stoffer der er med til at nedbryde foderet, og stoffer der beskytter slimhinden mod mavesyren. Den hvide del har ingen kirtler og er mere følsom for mavesyre.
Når mavesyren kommer i kontakt med den hvide del af slimhinden, kan der opstå mavesår. Sår i den hvide del af mavesækken opstår primært, fordi hestene ikke bruger nok tid på at æde grovfoder.
Når vi bruger hestene, er det ekstra vigtigt, at de ikke trænes på tom mave. Når hesten bevæger sig, vil mavesyren skvulpe rundt og beskadige især den hvide del af mavens slimhinde. Dette er ofte mest udtalt i galop. Heste med mavesår vil ofte undgå at aktivere mavemusklerne, da pres fra mavemusklerne kan presse mavesyren op i mavesækken, og det kan medføre smerte. De vil derfor fremstå med dyb ryg og hængemave. For at forebygge dette er det vigtigt, at hesten har ædt grovfoder før træning.
Billede fra kikkertundersøgelse af mavesækken. Ovenfor ses et blødende mavesår. Ovenfor det ses arvæv og øverst den hvide slimhinde. Nederst maveindhold. (billede fra dyrlæge Johanne Cæsar Juul).
Heste kan også få sår i den røde del af mavesækken. Det er ofte meget smertefuldt for hestene. Disse sår kan ofte skyldes stress eller medicin, men vi mangler stadig viden om årsagerne. Smertestillende medicin (NSAID) øger risikoen for mavesår.
Symptomer på mavesår
- Ændret adfærd
- Nedsat præstation
- Svær at fodre på
- Kolik
- Krybbebidning
- Nedsat ædelyst
- Dyb ryg
- Hængemave
- Kroniske smerter
Ved mistanke om mavesår
Kontakt din dyrlæge, så han/hun kan lave en kikkertundersøgelse (gastroskopi) af hestens mavesæk.
Behandling af mavesår
Mavesår kan behandles med medicin, men det er mindst lige så vigtigt at hele problemstillingen om korrekt fodring løses. Måske er det også nødvendigt at ændre hesten stressniveau.
Få vejledning, hvis du har mistanke om mavesår hos din hest.
Kontakt dyrlægen ved mistanke om mavesår
Ved symptomer eller ændret adfærd bør du altid kontakte din dyrlæge, så den rette diagnose og behandling kan iværksættes. En tidlig indsats mindsker risikoen for følgevirkninger.
- Få svar på din henvendelse inden for 1-3 hverdage
- Erfarne fagfolk med mangeårig erfaring
- Vi servicerer både privatpersoner og erhverv
Har du spørgsmål eller ønsker du et uforpligtende tilbud?
Kontakt os allerede i dag for kompetent sparring og rådgivning ved din opgave.
